Fagpersoner

Herunder kan du læse om vores samarbejde med bl.a. krisecentre, advokater og politi.

Krisecenter

Som fagperson på et krisecenter ved du, at mange stalking- og voldsudsatte har brug for mere end bare et trygt sted at være.

Når en politianmeldelse kommer på tale, opstår der ofte et behov for helt konkret viden om det retslige forløb, hvilket kan være svært at imødekomme fordi sagerne ofte er komplekse og kontakten til politiet begrænset.

For dig som fagperson kan det medføre omsorgstræthed ikke at være tilstrækkeligt klædt på til at yde den nødvendige støtte.

Størstedelen af straffesagens forløb foregår efter opholdet på krisecentret, men indsatsen i tiden på krisecentret har stadig stor betydning for sagen.

I kan her støtte op om beboernes tryghed ved anmeldelse, samt styrke jeres faglige fundament, hvor I får redskaber og viden om mødet med retssystemet.

Advokater

Som bistandsadvokat ved du, hvor afgørende det kan være, at din klient møder til afhøring og retssag med tryghed for hvad der skal ske.

ELINE er din samarbejdspartner i klientstøtte, før, under og efter en anmeldelse. Vi tager os af den løbende støtte og hjælper med at skabe tryghed og vished for, hvad der skal ske, og hvornår.

På den måde får du en mere forberedt og afklaret klient, som kan samarbejde bedre, træffe informerede valg og stå stærkere gennem hele sagens forløb, hvor du i højere grad kan fokusere på det juridiske arbejde.

ELINE fungerer som et effektivt supplement til dit arbejde, hvor vi bl.a. har udviklet en digital løsning til kommunikation og indsamling af oplysninger til brug for sagen, så din klient bedre kan følge med i egen sag og ikke taber pusten i mødet med systemet.

Politi

Som politibetjent eller efterforsker ved du, at mange stalking- og voldsudsatte kan fremstå tøvende om at medvirke i opklaring af sagen.

Vi hjælper forurettede med at forstå politiets arbejdsgange og med, hvad en anmeldelse kræver af struktur og relevant dokumentation.

Resultatet er et mere effektivt samarbejde, hvor forurettede møder politiet mere rolige, afklarede og bedre forberedt på, hvad der skal ske, og hvornår.

I de mange sager, hvor vi har været involveret, fortæller politiet, at vores indsats har gjort deres arbejde betydeligt lettere, både i mødet med forurettede og i kvaliteten og strukturen af den fremlagte dokumentation.

Vidnestøtteperson

Bliv vidnestøtteperson - en aktiv støtte for forurettede og vidner før, under og efter en retssag.

Vidnestøttepersoner i ELINE er specialuddannede til at støtte personer, der skal vidne i retten – både som forurettede (ofre) og som almindelige vidner.